E-COMMERCE INTERN AT OSV SECONDHAND

E-COMMERCE INTERN AT OSV SECONDHAND

O-S-V Secondhand

Regular price 0,00 kr Sale

Elsker du secondhand mode og har flair for, hvordan en succesfuld webshop skal fungere, så er du måske vores nye web-praktikant. 

Som praktikant vil du indgå i et lille team med højt humør samt et dynamisk arbejdsmiljø med god kreativ sparring. Vi får dagligt nyt tøj i butikken, og du vil være den primære drivkraft for vores onlinesalg samt sørge for at vores hjemmeside altid er opdateret med vores nyeste secondhand- og vintagevarer. Derudover vil du være - i samarbejde med os - primosmotor på web designet og sørge for, at den fungerer brugervenligt og æstetikken er i top.

Dine opgaver 

  • Ansvarlig for vores webshop.
  • Opdatering af design og layout på vores webshop/hjemmeside.
  • Skrive produktbeskrivelser.
  • Udarbejde online nyhedsbreve/email marketing.
  • Grafisk opsætning.
  • Promovering af webshop/hjemmeside.
  • Assistere ved vores fotoskydninger til instagram og webshop.
  • Medansvarlig for online bestillinger.

Dine faglige kompetencer

  • Du har eller er ved at uddanne dig indenfor markedsføring, kommunikation, e-commerce, branding, design eller lign.
  • Du har erfaring indenfor design eller mode er et plus, men ikke et krav.
  • Du har flair for IT og User Experience design.
  • Du kan arbejde i indesign, photoshop og illustrator på basisniveau som minimum
  • Du kan lide og har et godt øje for at tage billeder.

Som person forventer vi, at du

  • Er åben samt positiv af sind og føler dig tilpas i et lille team, hvor vi arbejder tæt sammen
  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø
  • Har gå-på mod og ikke bange for at tage initiativ og komme med nye ideer
  • Har en naturlig æstetisk sans og interesse for design og mode

 Deadline

Ansøgningsfrist: 12. Oktober 2020.

Praktikstillingen er ulønnet og som udgangspunkt fuldtid.

Kan du se dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning til kontakt@o-s-v.dk med praktikant i emnefeltet.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Line og Andrea på +45 42 49 81 88

 

Vi glæder os til at høre fra dig!